Efter mange års successer med at opføre en komedie til årets dilettantforestilling ville teater- og kulturforeningen i år prøve revyen som genre. Det blev en ubetinget succes, hvor lokale borgere, som på den ene eller anden måde havde gjort sig bemærket, blev behandlet i en kærlig og venlig satirre. Lokale kræfter har lagt et stort arbejde i at skrive revyens sketches og sange og foreningen formåede at at iscenesætte det hele på en fin facon.
Foto: Fra revyen muntre sketches
Revyen fortalte på sin egen måde en dobbelthistorie
Revyen blev opført af meget veloplagte amatørskuespillere fra lokalområdet sammen med skuespillere fra både Bække og Vorbasse. En veloplagt og velspillende Niels Jensen, som ses på billedet nedenfor, formåede at aggere formand for samtlige foreninger i Veerst foruden at bestyre det lokale menighedsråd og menigheden til kirkekoncert.
Foto: En meget velspillende Niels Jensen bestyrer menigheden i Veerst til kirkekoncert
Koreografien med Sanct Peter spillet af Mogens Jensen og en veerst-borger spillet af Peter Svendsen i himlen, som konferenciers og sprechtstalmeisters overfor de nogen gange vovede sketches over det verdslige liv i Veerst, gav en fin og humoristisk vekslen mellem figur og grund i revyen. Man fik let det indtryk, at hverken det kirkelige eller det verdslige liv er kedeligt i Veerst sogn. Instruktøren Helene Filsøe, som selv har skrevet teksterne sammen med de øvrige lokale forfattere Mogens Jensen og Peter Svendsen m.fl., fik således de lokale skuespillere til at blomstre på scenen, mens publikum fik en rigtig god og sjov aften i byen.
Se også video af uddrag fra revyen i videotekeket.